En kedeligere kamp mod Dortmund

En kedeligere kamp mod Dortmund

En kedelig kamp mod Dortmund

AARHUS UNITED spillede i går d. 4/8 kamp mod Dortmund i Viborg, og det endte desværre med et nederlag på 26-19 til Dortmund.

Her får I Ditte Vinds opsummering af hele kampen:

“Det starter med, at vi ikke får besked om, at kampen er flyttet, så vi ender med at varme op i en time, før tyskerne melder klar til kamp. Det får vi aldrig vendt til vores fordel.
Vi er pressede fra start af et fysisk stærkt hold. Der er bare kvalitet over hele linjen, og vi får aldrig lukket op for deres keepere. Begge keepere står med meget høje procenter, så vi får det svært med at komme ind i kampen. I forsvaret forsøger vi at kæmpe for hinanden, men bliver udspillet ret hurtigt, så vi får aldrig en sikker eller stabil base. Den tyske landsholdskeeper Clara Woltering kører rundt med skytterne, og viser virkelig tysk klasse med hendes fodboldlignende målmandsstil. Det bliver aldrig en rigtig fed kamp – heller ikke for tyskerne, som tydeligvis spiller med spillere på uvante pladser og spillere fra deres ungdomshold. Alt i alt en kedelig kamp, som ender 26-19 til Dortmund.”

Her får I også spiller Celine L’s udtalelse om kampen:

“Det var en kamp, der bar præg af, at vi har givet den gas her i opstarten, og derfor var lidt drænet for energi. Derudover en meget lang opvarmning, da vi troede, kampen startede kl. 14, og ikke 14:30, og det gjorde det bestemt ikke bedre. Vi spillede egentlig okay håndbold meget af kampen, men kunne simpelthen ikke få bolden forbi deres målmand. Hvis vi ikke havde brændt så meget, så havde kampen set helt anderledes ud, og det holder os desværre fra nogensinde at komme rigtig ind i kampen.”

AARHUS UNITED er ikke slået ud, og vil fortsætte med at give den gas og træne hårdt, som Celine L udtaler:

“Nu skal depotoerne fyldes op og energien tilbage, og så er vi klar til at give den endnu mere gas igen, og lægge endnu flere lag på, hvor vi allerede nu er kommet til.”

Der bliver sagt stor TAK til AARHUS ULTRAS, som fandt vejen til Liseborghallen og igen igen var tilstede med deres opbakning.

Næste træningskamp finder sted i Horsens på torsdag d. 9/8 mod Horsens.

No Comments

Post A Comment