Helena Elvers første tid i AARHUS UNITED

Helena Elvers første tid i AARHUS UNITED

Helena Elvers første tid i AARHUS UNITED

AARHUS UNITED har nu haft glæden af bagspiller Helena Elver med nr. 3 på ryggen over den sidste måned. Helena er kommet fra Gudme HK, hvor hun var en stor profil. Hun er kendt af træner Heine Eriksen gennem U-landsholdene og hans arbejde hermed. Helena bliver set som et stortalent, og her kommer en opfølgning på hendes oplevelse af, hvordan det har været at komme til AARHUS UNITED.

 

Her får I først Helenas egen præsentation:

Hej! Mit navn er Helena Elver. Jeg er 20 år gammel, og jeg blev født d. 1. marts 1998. Jeg er opvokset i Gentofte, hvor jeg har boet med min mor og min storebror. Jeg gik på Gammel Hellerup Gymnasium (STX), hvor jeg blev færdig sidste sommer. Jeg valgte at tage på Oure Højskole sidste år, og imens spillede jeg i 1. division med Gudme HK. I januar 2017 pådrog jeg mig en korsbåndsskade, og jeg kom tilbage på håndboldbanen i januar 2018. Jeg har spillet på U-landsholdet, hvor jeg har haft æren af at have Heine Eriksen som træner. Jeg var med til U17-EM, U18-VM og hertil sommer var jeg afsted til U-20 VM. Her i Århus skal jeg bo i en lille hyggelig toværelseslejlighed med min kæreste Emil. Udover at spille for AARHUS UNITED vil jeg rigtig gerne arbejde ved siden af, og derfor søger jeg også arbejde lige nu. Jeg har tidligere spillet 10 år i min barndomsklub HIK. Jeg er som udgangspunkt playmaker, men jeg kan spille alle tre bagspiller pladser. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte sæsonen op med AARHUS UNITED, og håber at se så mange som muligt til vores hjemmekampe!

 

AARHUS UNITED træner Heine Eriksen om Helena Elvers  opstart i klubben:

“Elver har haft en god opstart i klubben. Hun har levet op til de forventninger, som vi har haft indtil videre til hende. Hun har bevist, at hun bliver en af de vigtige spillere her i sæsonen.”

Om opstarten siger Helena selv dette:

Hvordan har opstarten i AARHUS UNITED været for dig?

“Jeg synes, at det har været mega fedt at tage et skridt op fra 1. division. Der er en del mere fysisk i håndbold spillet, og jeg har få udvidet mine taktiske kompetencer. Der ligger mere af det fysiske i spillet og udenfor for banen. Man bliver nødt til at træne mere fordi det går hurtigere end det, som jeg har prøvet.”

Hvordan har det været at komme til Århus?

“Jeg er mega glad for det. Jeg har jo været vandt til KBH, så det er dejligt at komme til en storby, hvor man kan cykle til træning og tingene ligger så tæt på, og der er mulighed for at ses med pigerne, både inden og efter træning. Mega fed by generelt.”

Hvad tænker du om sæsonen?

“Vi har snakket en del om at måtte tage kampene som de kommer. Jeg har jo ikke spillet liga endnu, så det bliver spænende at se, hvordan vi ligger i forhold til holdene og komme i gang, og se om vi kan drille holdene, der på papiret står bedre. Og så glæder jeg mig bare til at spille.”

Har du ellers noget, som du har tænkt har været godt eller mindre godt? Hvad er dine tanker? Noget der har skillet sig ud?

“Jo, noget jeg har tænkt er vigtigt at få med er, at det for mig har været fedt at spille med ældre spillere, der gider at lære fra sig. Pigerne er gode til at vise vejen/ting og sige, hvordan man ellers kan gøre det. Mega fedt at få lov til at spille med nogen, der vil lære fra sig.”

 

Har det været nemt at spille sig ind på holdet?

“Ja, folk har været mega gode. Jeg var lidt nervøs, fordi jeg var den eneste nye der kom til nu her, men så kom Celine selvfølgelig nu. Jeg frygtede lidt at folk bare allerede, havde dem de snakkede med. Men folk har været åbne og har villet snakke med mig. Faktisk er jeg også positivt overrasket over at vores spil kører så meget i flow, hvis man kan sige det. Det føles som om jeg har været her i lang tid, selvom jeg kun har spillet 4 træningskampe med dem.”

Lever det op til forventningerne?

“Jeg tror ikke jeg havde de store forventninger, jeg tager det som det kommer. Men det er fedt at bruge tid på at træne og blive presset til det yderste, så forventninger til at træningen blev optimeret, synes jeg er blevet opfyldt.”

Hvad glæder du dig mest til nu?

“Sæsonstarten, men selvfølgelig pokalkampen først. Men at komme i gang med det vi har trænet til, og at man føler, at man er der, hvor det skal bruges til noget. Og så glæder jeg mig til at se, hvordan jeg kommer til at agere i ligaen, når det er helt nyt på en måde.”

Hvis du skulle beskrive din oplevelse indtil videre?

“Det er, at den har været mega lærerig. Jeg synes det har været udfordrende på nogle punkter, fordi man skal ind i en rytme med træning hver dag, og kampene og træningen skal arbejde sammen. Holdet fungerer godt udenfor banen og på banen, så den har været helt vild god.”

Både Heine og Helena er glade og positive omkring samarbejdet, så mon ikke det nok skal blive rigtig godt. Vi er i hvert fald også glade for at have Helena med på holdet, og så glæder vi os til at se Helena på banen med AARHUS UNITED til nogle gode håndboldkampe i denne sæson.

Helena har skrevet kontrakt med AARHUS UNITED fra d. 1/7 2018 og 2 år frem, så vi glæder os selvfølgelig til det fortsatte samarbejde, og hvad fremtiden vil bringe.

Foto credit: Carsten Lyneborg

No Comments

Post A Comment