Nicolinehus er en ny destination i hjertet af Aarhus Ø. Med boliger, shopping, restauranter og en lang række oplevelser midt mellem byens puls og havets bølgeslag.

Nicolinehus får samlet 243 lejligheder, heraf 8 byhuse og 175 ejerlejligheder i Bygning 1 og 60 lejelejligheder i Bygning 2. Lejlighederne er mellem 45 og 300 kvadratmeter, alle udført i gedigne materialer. Fitness inde og ude, pool og sauna på toppen, parkering i kælderen. Restaurant, café, bar, dagligvarebutik og helt ny og velsmagende markedshal. Alt sammen inden for 30 sekunders elevatortur.

Med terrasselandskabets forskudte flader og inspirationen fra de historiske karréer, udgør Nicolinehus en perfekt blanding af natur og kultur. En egenskab, der præcist reflekterer Nicolinehus’ unikke placering mellem by og hav. Med frit udsyn til alle verdenshjørner og de enestående omgivelser: Den grønne Riis Skov, det nye havnebad, den gamle lystbådehavn og den historiske midtby. Med liv og aktivitet i nærmiljøet. Nicolinehus bliver hjertet i Aarhus Ø. Et hjem, en destination, et naturligt omdrejningspunkt designet fra inderst til yderst.

Bag Nicolinehus står det aarhusianske ejendoms- og projektudviklingsselskab Bricks A/S, der med mange års erfaring med byggeprojekter, lige nu også opfører det ambitiøse Frederiks Plads, Aarhus samt Strandpromenaden, København.