fbpx

Nyhedsopdatering fra de skandinaviske landsholdslejre

sep 27, 2019

Fem af vores United-spillere er i disse dage afsted deres respektive nordiske landshold.

Martina Thörn var i går oversidder, da det svenske landshold vandt 35-26 over Nordmakedonien i EM-kvalifikationen, hvor holdet i dag er draget afsted mod Portugal til endnu en kvalifikationskamp, der spilles kl. 17.30 senere i dag – forhåbentlig med Martina Thörn på holdkortet.

Klubbens to nordmænd, June Bøttger og Line Ellertsen, er også afsted med det norske ’rekrutlandslag’, der er et udviklingshold og affyringsrampe til det norske A-landshold – de spiller i dag kl. 15 mod Polen i Stavanger, hvor der formentlig er dømt spilletid til begge spillere.

Slutteligt er Helena Elver og Celine Lundbye afsted med det danske landshold. I denne omgang er der ingen officielle kampe på programmet, men der har derimod været mulighed for nogle gode træningspas, hvor de i løbet af ugen blandt andet har trænet med foreningen ’LykkeLiga’, der er et positivt nationalt fælleskab for børn med udviklingshandicaps.