fbpx

Stautrup IF er ikke i tvivl om arbejdsbyrden der ligger forude

Skrevet af: Lasse Pedersen (11/02-2021)

Klubformanden i Stautrup IF er ikke i tvivl om, at der ligger et stor ansvar og en stor arbejdsopgave, foran ledere og trænere i de lokale klubber, når børn og unge skal tilbage på håndboldbanen.

 

Stavtrup IF har fra dag 1 været en del af Aarhus United. Siden det første møde Jan Snogdal afholdte på dokken, for snart 5 år siden, har Stautrup IF bakket om en projektet. Formanden selv, var fra start meget pro Aarhus United, og mener det er en gave til pige- og kvindehåndbolden i Aarhus.

Specielt fremhæver han samarbejdet der er mellem Aarhus United og samarbejdsklubberne, og det netværk der er skabt de lokale klubber imellem. ”Det er til stor gavn for udviklingen af de unge talenter, at have dette samarbejde med en klub som Aarhus United, der spiller i Danmarks bedste kvinde liga. Men også det samarbejde og netværk der er mellem de lokale klubber, er utrolig givende og frugtbart.”

Stautrup IF er vokset kraftigt de seneste 3 år. Medlemstallet er steget fra 280 medlemmer til svimlende 400 medlemmer. Af de 400 medlemmer regnes 330 af dem, som værende ungdomsspillere og børn. Aldrig har Stautrup IF haft så mange hold. Senest stillede Stautrup IF med 22 hold til sæsonstart.

Det er en udvikling som Flemming Hansen mener, kan skyldes den interesse der er blevet skabt igennem Aarhus United.

Fra dag 1 har vi gjort brug af alt Aarhus United har bidraget med. Vi har haft spillere fra Aarhus United ude til vores træninger, noget som de unge piger syntes er fantastisk. Jeg kan snart ikke huske hvor mange gange, vores U-hold har været inviteret i Stationhallen og lavet indløb til ligakampene. Det er en fantastisk oplevelse for pigerne. Det er klart, det bliver der snakket om i skolegården i lang tid efter.”

Oplevelser som disse, mener Flemming, er med til at øge interessen for håndbolden. I en lille anekdote fortæller han:

Vores U11 piger var inviteret til indløb før en Aarhus United hjemmekamp. Efter kampen, som Aarhus United vandt, kom de med ned i omklædningsrummet. Her var en fantastisk stemning, og børnene var med til at synge sejers sang. Alle United spillere tog sig tid til dem! Jeg glemmer aldrig den efterfølgende tirsdag, jeg trådte ind i vores lokale hal, imens træningen var i gang. Straks løb pigerne hen til mig og fortalte om den her oplevelse. En meget begejstret pige sagde: ”jeg glemmer det aldrig! Det var fantastisk!”. Det er klart, når de unge piger oplever sådan nogle ting, så giver det bare et kæmpe boost i interessen ude i lokalsamfundet.”

Den tidligere Aarhus United spiller Ditte Wind, har involveret sig meget i arbejdet med Stautrup All Stars. Et hold hvor børn, som er udviklingshæmmede, har muligheden for at opleve glæden ved håndbolden. Et fantastisk projekt som udspringer sig af Lykke Liga. Her har de lokale superhelte fra Aarhus United, været meget behjælpelig og bakket enormt godt op omkring projektet.

I forhold til om, Covid-19 situation vi nu alle står i, vil få konsekvenser for interessen i kvindehåndbold, er Flemming Hansen meget opmærksom på den opgave man nu står overfor.

Jeg tror det afhænger meget af aldersgrupper. Hos de mindste u4, u6 og u8 kan vi mærke interessen er dalet. På ungdomssiden mærker vi ikke et frafald. Her er trænerteamet utrolig skarpe på, at få lavet forskellige programmer og tiltag, så vi holder gang i de unge. Håndbold er jo mere end bare en sport! Det er sammenhold og et fantastisk miljø, som vi har en tyrkertro på vi nok skal få genoprettet. Det bliver ikke nemt, men vi er dedikeret til den opgave som ligger foran os”

I Stautrup IF har fokus været meget på, at lave tiltag så begejstringen, for denne skønne sport, er bibeholdt igennem denne svære periode. Mange unge hungre efter at komme i gang igen, og derfor har der været stor opbakning, i forhold til de tiltag man fra klubbens side har lavet. Ikke kun på træningsfronten har man haft fokus, men også på det sociale nærvær.

Et tiltag som skattejagt har vi haft succes med. En lille gruppe på 3-4 personer, løber rundt og løser nogle poster. En god løbetur har aldrig skadet, men når vi kan sætte samarbejde, sammenhold og fællesskab i fokus, giver det meget til de unge spillere.”

Hos Stautrup IF er man meget opmærksom på, ikke at hænge i bremsen, når der bliver åbnet op for breddeidrætten igen. Kommunikationen internt er skarp, og man arbejder udfra forskellige scenarier. En ting er sikkert, hos Stautrup IF arbejder man benhårdt for, at de unge mennesker igen skal tilbage og mærke gælden ved håndbolden. Flemming Hansen fremhæver også det økonomiske aspekt i hele situationen.

”Det er klart, at en klub som vores afhænger af kontingenter. Hvis vi på den lange bane mister for mange, forvinder grundlaget for håndbolden i lokalsamfundet. Det må under ingen omstændigheder ske. Vi er taknemlige for, at trænere, ledere og frivillige har lagt så mange kræfter i det her, så vi sammen kan komme tilbage stærkere.”

Opbakningen i lokalsamfundet omkring Stautrup IF, er til at tag at føle på. Hele træner teamet kan stadig mærke opbakningen. Man er meget opmærksom på den opgave som ligger forud. En opgave man hos Stautrup IF er klar til at løfte.

”Vi kan mærke opbakningen. Trænerne kan mærke opbakningen. De er ofte i kontakt med spillerne, og her virker det til, at glæden ved håndbolden på ingen måde er aftagende. Vi er en forening der fungerer godt. Her spiller man ikke blot håndbold, man er en del af et miljø, en del af noget større. Det er mere end bare harpiks og back-kryds. Det er sociale sammenhold og nærvær.”