fbpx

Spillerprofil: Martina Thörn

Skrevet af: Lasse Pedersen (23/02-2021)

Til sommer har Martina Thörn været en del af Aarhus United i 2 år. Der er klart for enhver at Martina har spillet en stor rolle på holdet, både med sin erfaring og niveauet i målet. Vi har taget en snak med Martina, hvor hun har sat ord på sin tid i Aarhus United

”Jeg har været rigtig glad, og er rigtig glad for, at spille i Aarhus United. Jeg har ikke været plaget af skader, jeg har kunne træne igennem og fået en masse spilletid. Jeg har stiller nogle store krav til mig selv, så hvis jeg er ærlig, vil jeg gerne have haft taget en endnu større på holdet. Jeg syntes min tid i Aarhus United, har været et rigtig godt skridt på vej i min karriere. Jeg føler jeg er blevet mere rutineret, og jeg føler jeg kan bidrage godt til holdet. Det er jeg virkelig glad for!”

Aarhus United har de seneste kampe, mødt nogle rigtig hårde modstandere, og i kampen mod Odense er dette ikke en undtagelse.

”Jeg syntes vi har spillet nogle gode kampe, på trods af resultatet. I Viborg kampen forsvarer vi rigtig godt. Imod Team Esbjerg spiller vi rigtig godt i angrebet. Vi skal tage det positive med videre fra de kampe. Alle spillere ved godt, at vi ikke kan grave os selv ned mentalt. Vi er ikke mentalt på vej ned, tværtimod så syntes jeg vi bygger rigtig godt på. Her føler jeg også, at jeg kan bidrage til holdet qua min erfaring, fordi at jeg har stået i lignende situationer før. Der trækker jeg på min erfaring, også i forhold til nogle af de yngre piger på holdet. Vi skal kæmpe videre, og det gør vi også”

Til sommer skifter Martina Thörn til Odense Håndbold, som også er modstanderen i kampen tirsdag.

”Selvfølgelig er det i tankerne op til kampen, at jeg gerne vil vise mig frem. Det er ikke første gang jeg står i den her situation. Men for at være ærlig – når først kampen går i gang, så glemmer man alt, der skal den bare have fuld gas. Jeg tænker kun på kampen, så fløjten har lydt. Det eneste jeg vil er, at tage revanche mod dem! Som hold vil jeg gerne vi kan spille godt mod dem, og viser hvad vi kan sammen. Når jeg går på banen, så gør jeg alt for at vinde!”

Det er ikke nemt at tale om Martina Thörn, uden af det svenske landshold bliver et interessant emne.

”Når man først har været inde i varmen omkring landsholdet, vil man gerne tilbage igen – det er klart! Det er virkelig det fedeste. Men det er ikke grunden til jeg spiller håndbold. Jeg spiller for at blive en bedre målmand, det er altid målet! Det er også derfor jeg har valgt dansk håndbold, det er for at udvikle mig. Man skal også huske, at der er mange rigtig gode svenske målmænd, som også spiller for en plads på landsholdet. Der findes også andre ting end landsholdet, mit liv går ikke i stå, hvis jeg ikke er med på landsholdet. Jeg spiller håndbold fordi jeg finder glæden i det, jeg syntes det er mega sjovt at spille! Muligheden for at komme på landsholdet, er ”iceing on the cake”. Det er noget ekstra, men det er ikke derfor jeg spiller håndbold. For mig handler det om at spille nogle gode kampe og vinde point til Aarhus United”

Når Martina Thörn beskriver, Aarhus United som klub, står det klart, at der er større end blot håndbold i klubben

”Det er blevet sagt før, men Aarhus United er ikke kun håndbold. Selvfølgelig handler alt om håndbold, men der ligger bare så meget mere omkring. Det er venskab. Pigerne på holdet, er virkelig en vennegruppe. Det er et fedt sted at bo, det er anderledes end en almindelig håndboldklub. Det vil helt sikkert tage med mig. Man får nogle gode værdier af mange andre ting end håndbold. Det er helhedsoplevelsen som gør det fantastisk at være her. Hverdagen og livet omkring håndbolden har været god. Det vil jeg altid tænke tilbage på.”