fbpx

Spiller interview med Nora Person

Skrevet af Lasse Pedersen (17-09-2021)

At give chancen til unge spillere, og at være et sted hvor talenter kan udfolde sit fulde potentiale, har fra start ligget i Aarhus Uniteds DNA 💪
 
 
Det er også en filosofi, som går igen i truppen i denne sæson. Ikke mindst på målmandspositionen skinner det igennem, hvor den 19-årige Louise Bak Jensen og 22-årige Nora Persson danner ligaens yngste målmandsduo. Det er dog ikke noget som afskrækker den unge Nora Persson, som, i denne sæson, træder ind i en ny og mere ansvarsfuld rolle på holdet. Nora blev også for nyligt udtaget til det svenske udviklingslandshold, hvilket er en flot bedrift af Aarhus United keeperen. Vi har taget en snak med den altid rolige og ambitiøse svensker, om tilværelsen her i Aarhus United.
 
 
 
Forventningens glæde skinner klart igennem hos Nora, når samtalen falder på hendes nye rolle. Det er en udfordring, som hun absolut er klar til at tage op: ”Jeg synes det er rigtig fedt, at kunne træde ind og tage et større ansvar. Det hele er meget nyt, men også virkelig spændende. Tidligere havde jeg Martina, som meget var en støtte og tryghed, da hun jo har meget erfaring og selv er svensker. Så det er en ny position, men jeg synes det går rigtig godt. Samarbejdet mellem Louise og jeg er allerede rigtig godt. Jeg tror det er en rigtig god timing, fordi jeg nu har haft Martina i 2 år, så jeg føler mig klar til at træde ind i en ny rolle, og tage udfordringen op. Jeg ser det som en fordel, at Louise og jeg er nogenlunde jævnaldrende, for vi står det samme sted i livet også. Vi kan hjælpe og støtte hinanden, både på og udenfor banen, da vi kan sætter os ind i hinanden situation. Det ser jeg som et stort plus”
 
 
 
Den netop føromtalte Martina Thörn, træder i morgen ind på banen i Stadionholdet, som hun så mange gange før har gjort, dog bliver det side om side med de orangeklædte fra Odense Håndbold, og ikke i den flotte scuba-blå Aarhus United trikot. Det er en duel, som Nora især ser frem til: ”Det bliver så fedt, at skulle stå overfor Martina. Jeg glæder mig helt vildt, det bliver så sjovt. Odense er jo en hård modstander, det er der ingen tvivl om. Men vi så jo sidste år, at det ikke er umuligt at slå dem. Det er også de her kampe som kan være rigtig fede, hvis vi kan spille op med dem på dagen. Vi skal koncentrere os om vores eget spil. Vi skal ikke spille på deres principper, men på vores egne. Vi har fokus på vores spil og aftaler. Også skal vi kæmpe og fighte hele kampen igennem – uanset stillingen!”
 
 
 
Som allerede 20-årig flyttede Nora fra Sverige til Danmark, for at forfølge drømmen om en professionel håndbold karriere. Det er et stort skridt for en ung spiller, ikke noget der har afskrækket hende på nogen måde. Selvom der er fart på, både med håndbold, arbejde og et socialt liv, holder Nora tæt kontakt til sin håndboldglade familie: ”Jeg kommer ud af en rigtig håndbold familie, så de synes jo det er sjovt at komme ind og se os spille. De kommer som regel i hallen og ser os, når vi er på Sjælland eller Fyn. Nu har det hele været lidt svært med Corona, men normalt ses vi når jeg har friweekend eller ferie. Det er jo en drøm, især som svensk spiller, at komme til at spille i den danske liga. Niveauet er bare højere her. Det kender mange nok også, hvis man har dyrket sport som barn, så er drømmen ofte at prøve og spille i udlandet. Det er bare fantastisk for mig at kunne udleve den nu”
 
 
 
Ikke nok med at Nora giver den gas i Aarhus United, er hun for nyligt også udtaget til det svenske udviklingslandshold. En flot præstation, som fortjener ros til den ydmyge svensker: ”Det bliver rigtig spændende. Jeg har prøvet det én gang før, men der havde vi bare fysisk træning en hel weekend. Denne gang er det mere håndbold træning, så det bliver rigtig fedt. Jeg har ikke prøvet at være udtaget til noget i Svensk regi før, så det er en virkelig fed oplevelse. Jeg er virkelig glad for at få chancen for at prøve det, og mærke hvordan oplevelsen. Det skal nok blive rigtig spædende”