fbpx

Fantastisk dag i Stadionhallen

Luften var tyk af forventningens glæd, da Aarhus United spillerne løb på banen lørdag eftermiddag, stærkt flankeret af indløbsbørn fra samarbejdsklubben BMI.

Og der var grund til både forventninger og glæder, for Aarhus United truppen havde en hunger efter, at revanchere et nederlag til Skanderborg, blot få dage før. Og sikke en revanche det blev! Efter 59 sekunder, tog Aarhus United føringen, og beholdt den resten af kampen. En stærk holdindsats, krydret med solidt forsvarsspil, effektivt angrebsspil og bragende god stemning på lægterne, cementerede en sejr på 33-25!

I halvlegen blev halgulvet forvandlet til et mekka af skydeglade håndboldbørn. Vores hovedsponsor og dagen kampsponsor Vestjysk Bank, havde medbragt deres maskot Ræven William.

Inden kampen var William sikker i troen på, at han var én af verdens absolut bedste målmænd. Det blev dog fuldstændigt gjort til skamme! Alle børn i hallen havde mulighed for, at vinde en præmie, hvis de lykkes dem, at score et mål på straffekast. Og hold da op hvor blev der delt rundhåndet ud af præmierne. William var chanceløs i målet. Der blev lavet tunneller, stolpe-ind, lop skud. Mild sagt, så blafrede nettet bag William utallige gang i løbet af konkurrencen!

Da anden halvleg gik i gang, forsatte den gode stemning fra første halvleg. Da Ringkøbing tog timeout, kort tid inde i anden halvleg, blev knæ og skuldre testet af blandt alle fremmødte tilskuere. Her gik bølgen flere gang rundt i hallen, et fantastisk syn, og derfra så spillerne sig aldrig tilbage. Med omkring et minut tilbage af kampen, blev sejren sunget hjem af tilskuerne på lægterne. Da tonerne fra DJ Ötzis version af Sweet Caroline blæste ud i højtalerne, spillede Aarhus United sit sidste angreb under fællessang og et stående bifald!

Stemningen i omklædningsrummet var også helt i top, og med til fejringen var BMI´s u11 piger, der tidligere havde været med til indløb. Efter kampen skulle der tages en svær beslutning, da kampens spillere skulle vælges. For Aarhus United var der mange om buddet, med stærke præstationer over hele linjen. Det endte med at blive Mathilde Neesgaard, der med 11 kasser, løb med titlen. Hos Ringkøbing Håndbold var det en godt spillende Jane Mejlvang, som fik tildelt den fornemme titel. Oveni titelen, havde kampens sponsor Vestjysk Bank, medbragt et par hovedtelefoner som præmie.

Efter kampen spiste truppen med alle samarbejdspartnere. Her leverede Tidens Køkken lækker aftensmad og Bros Wine serverede dertilhørende rød- og hvidvin. Konditorbageren i Risskov stod for kage inden kampen. Til spisning skulle det afgøres imellem de tre nordmænd Thea Stankiewicz, Katarina Berens og June Bøttger, hvem der skal være holdets ”duks” den næste måned. Det blev afgjort i en ”Aarhus quiz”, hvor Thea trak det korteste strå – i et ellers meget tæt opgør.    

Alt i alt en fantastisk dag i Stadionhallen og vi takker alle de fremmødte for at skabe en fantastisk stemning.

Vi fortsætter på fredag d.12/11 kl.18:45, når Ajax København gæster Stadionhallen!

LET´S GET UNITED!!