fbpx

Sammenspil og hård fight var ikke nok

Skrevet af Lasse Pedersen (19/11-2021)

Der var lagt op til en tæt kamp, da Aarhus United skulle besøge Horsens, i midt ugen. Inden kampen lå de to hold siden om side i tabellen, og vinder kunne overvintre på den eftertragtede og slutspilsgivende 8. plads. Derfor var der meget på spil, og det bar kampen også præg af!
 
En intens 1. halvleg, med god håndbold og 2 hold som ville vinde, resulterede i en føring til Horsens på 2 mål. Langt hen ad vejen var det to hold som var meget jævnbyrdige. Ved stillingen 19-18, efter 49 minutter, begyndte Horsens at trække fra. Da haluret ringede efter 60 minutter, måtte Aarhus United se sig slået. Horsens vinder kampen med cifrene 27-21. Cheftræner Heine Eriksen sætter ord på kampen:
 
”Det var en kamp, hvor vi helt sikkert havde håbet på, at kunne hente nogle point. Vi vidste det ville blive en svær kamp på udebane. Vi må erkende, at vi møder et Horsens hold, som de sidste 10 minutter, var bedre end os. Jeg synes desværre nederlaget bliver for stort. Vi laver 2 teknisk fejl i kampens afgørende face, som giver scoringer til Horsens. Horsens vinder fortjent kampen, de spiller godt over 60 minutter. Horsens har jo også købt sig til et hold, som umildbart skal slå os på deres hjemmebane. Men lad os se hvad der sker, når vi får vores publikum i ryggen, når de kommer på besøg i Stadionhallen”
 
Arbejdet forsætter og vi glæder os til, at slå dørene op i Stadionhallen igen, når vi d.05/01-2021 hjemme tager i mod Randers HK!
 
LETS´S GET UNITED!! 💙