fbpx

Bravida –  når det lokale er vigtigt

Johnny Hey er administrerende direktør i Bravida, som er landets største teknikentreprenør med afdelinger og medarbejdere over hele landet. Alligevel har Bravida valgt at blive hovedsponsor i netop Aarhus United?

”For os er det vigtigt at være til stede lokalt, og her ser vi blandt andet sportssponsorater som en god måde at opnå synlighed og netværk. Selvom vi er en stor landdækkende virksomhed, så er det jo i lokalområderne vores lokale afdelinger møder kunder og samarbejdspartnere. Derudover har vi som virksomhed stor fokus på diversitet og vi vil rigtigt gerne have flere kvinder ind i vores virksomhed og i branchen generelt. Vi håber, at hovedsponsoratet med Aarhus United kan bidrage til at flere kvinder får øjnene op for Bravida og alt det vi har at tilbyde som arbejdsplads.”

Bravida – Vi hjælper med alle bygningens tekniske funktioner

– ingen opgave er for stor eller lille

Bygninger og anlæg får stadig flere tekniske funktioner. Ud over det grundlæggende – el, VVS, opvarmning, køling, ventilation, belysning, sprinklere, sikkerhed og låse – er kravene til digitale og energibesparende og grønne løsninger som automatisering, energioptimering, solenergi og ladestandere til elbiler stigende. I Bravida kan vi hjælpe med det hele.

Intet projekt er for stort eller for lille for de hundredevis af dygtige teknikere, vi hver dag sender ud i Danmark med Bravidas logo på arbejdstøjet. Vi installerer og vedligeholder de tekniske installationer hos alle typer af kunder. Fra service på kontorets ventilationsanlæg til byggeprojekter i multimillionklassen. Fra installation af en ladestander hos en privat kunde til vedligeholdelse af varmesystemet i din boligforening.

Thea Stankiewicz – Det personlige sponsorat

Bravida er personlig sponsor for Thea Stankiewicz. Ved siden af håndbolden i Aarhus United, arbejder Thea også i Bravida. For hende er det et godt match:

”Jeg må sige de folk jeg har mødt, har været nogle skønne mennesker. Jeg er blevet taget god imod, og det er en behagelig arbejdsplads. Jeg synes det er godt de tager ansvar for den grønne omstilling, det er den måde verdenen må tænke på nu. Det er nogle tunge emner som Bravida arbejder med, men med deres innovative indstilling til tingene, og det ansvar de tager for vores fremtid, gør at man som person kan stå indenfor de værdier virksomheden har.”

Thea har i dag muligheden for at kombinerer elitesport og karrierer via Aarhus United og Bravida samarbejdet:

”Det er fedt at have en sponsor som kan hjælpe til, så man kan kombinere det sportslige og have arbejde ved siden af. Det gør at jeg kan udleve mine ambitioner på banen, når jeg har en base udenfor banen også. De har hjulpet mig meget, så jeg har mulighed for at spille her i Aarhus United selvom jeg ikke er fuldtidsprofessionelle.”  

Kom med Bravida holdet

I Bravida er vi førende inden for el, VVS, ventilation og meget mere. Kunne du tænke dig at blive en af os? 

Hvem arbejder hos Bravida?

Vi er teknikere, montører, projektledere, serviceledere, beregnere, administrative medarbejdere og chefer – som alle er professionelle inden for deres områder. Sammen kan vi påtage os spændende og teknisk krævende opgaver, som kun få andre virksomheder kan klare.

Job og karriere

Hos Bravida er det attraktivt at blive i mange år. Det ved vi, fordi mange af vores medarbejdere har lang anciennitet og gerne vender tilbage til os, hvis de har prøvet sig selv af i andre virksomheder. Det ser vi som et stort kvalitetsstempel.

Som en naturlig del af Bravida og medarbejdernes udvikling tilbyder vi dig løbende efteruddannelse. Vi tror på vores medarbejdere. Derfor er internt avancement en hjertesag. Hvis du har evnen, viljen og lysten til at påtage dig et større ansvar eller prøve dig selv af i en anden rolle, er mulighederne store i Bravida.

”Hos os kan du få en flyvende start på din karriere eller videreudvikle din erfaring og dine kompetencer.”

Læs mere om job og karriere i Bravida (Job og karriere- Bravida)

Har du styr på din bygnings klimaaftryk?

Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning kommer fra byggeri og beboelse. Boliger, arbejdspladser, skoler, hospitaler, butikker og transport – alle efterlader et klimaaftryk.

Ved hjælp af regelmæssig drift og vedligehold og energioptimering samt anvendelse af de nyeste materialer og digitale løsninger kan man sænke energiforbruget markant og dermed sænke bygningens klimabelastning.

Vi kan også hjælpe med at sænke din bygnings klimaaftryk og reducere din energiregning.

Kontakt Bravida og hør mere (www.bravida.dk)