Klik her og køb billetter til kampen mod Silkeborg Voel KFUM
Endnu en gang er der lagt op til et brag af en kamp og to meget vigtige point. I areanen hænger den vilde energi stadig fra sidste hjemmekamp mod Viborg, hvor en vild afslutning gik vores vej. Vi er klar til at give den mindst lige så meget gas som sidst, og det håber vi også, at I er!
Om kampen i aften siger Cheftræner, Ole Jensen:
“Vi glæder os til en ny kamp på hjemmebane. Jeg forventer, at det som altid bliver en tæt kamp, når vi møder Silkeborg-Voel. Vi skal fokusere på at stå imod deres kontrafase, ligesom vi også skal videreføre de gode takter, som holdet i øjeblikket viser. Personligt glæder jeg mig i hvert fald til endnu en forhåbentlig god oplevelse i Djurslands Bank Arena.”
I aften kan vi også byde velkommen til holdets ‘nye’ ansigter. Idrætsklinikken, JustHealth, glæder sig nemlig til deres første hjemmekamp, hvor de sidder med på bænken som de ‘nye på holdet’. Klinikejer og kiropraktor ved JustHealth, Michael Justad, fortæller:
“Vi er helt vildt imponerede over det arbejde, som foregår i UNITED. Folk vil gerne kaste noget energi i at få bygget byens hold op, og det er noget, vi virkelig gerne vil være med til.
Vi er super glade for vores nye samarbejde og glæder os over at kunne være en del af håndbolden på det højeste niveau. Som tværfaglig klinik skal vi sørge for at optimere holdet, så præstationer ikke påvirkes af skader. Det er vigtigt at være en del af lokalsamfundet, og dét at vi kan være tæt på betyder, at vi kan være med til at skabe en masse synergier”
Vi har en spændende aften i vente – det bliver kanon!
#LetsGetUnited