9. november 2023
Fredag morgen var UNITED:netværket samlet til et lærerigt netværksmøde ved vores sponsor, Bravida. Bravida skaber energieffektive løsninger inden for service og installation.
Som en god start på ethvert morgenmøde, havde Bravida sørget for morgenmad og kaffe, således at alle var vågne og klar til dagen.
Dagens oplæg stod Kent Nielsen og Jeppe Sølager Pedersen fra Bravida for. De berigede os med et oplæg om ‘ESG’. Dette er en betegnelse for Environmental, Social and Governance, der omhandler miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i virksomheder. Vi fik alle en reminder om, hvor meget vi skal have reduceret i vores samlede CO2-aftryk i fremtiden – og vi har travlt!
Dernæst var det tid til networking. I forlængelse af forrige netværksmøde, var der tid til korte præsentationer af diverse virksomheder. Her skulle de fremmødte fortælle om dem selv, samt hvilke kompetencer deres virksomheder har. Dette nye tiltag skal være med til at sikre og opretholde effektiv networking, forretning og ikke mindst samarbejde på tværs af UNITED:netværket.
Kunne du også tænke dig at være med i UNITED:netværket og få del i en hel del spændende indhold? Så tøv ikke! Der er plads til flere. Kontakt louis@aarhus-united.dk for at høre nærmere.