AARHUS UNITED Elitehåndbold ansætter Søren Baadsgaard som assistenttræner for resten af sæsonen.
16. februar 2024
Efter gensidig aftale har Bjarne Jakobsen, som indtil nu har løftet rollen som assistenttræner, samtidig med hans rolle som Kommerciel- og Sportsdirektør, valgt at stoppe som assisterende træner.
AARHUS UNITED vil gerne takke Bjarne for den store indsats for truppen, hvor særligt hans bidrag på holdets defensive kompetencer har kastet resultater af sig. Bjarne fortsætter på fuld styrke i rollen som Kommerciel- og Sportsdirektør, hvor han med afsæt i de store ambitioner, der er for klubben, kan styrke vores sportslige og kommercielle produkt.
Om sin beslutninger siger Bjarne Jakobsen:
”Det har været en fantastisk rejse, men også hårdt i forhold til balancen mellem opgaverne som assistenttræner og de sportslige- samt kommercielle opgaver. Træningerne har været et frirum, som jeg har nydt, men nu venter også en spændende opgave med yderligere at styrke det sportslige og kommercielle i klubben”.
Cheftræner, Ole Jensen, udtaler om Bjarnes afgang samt Sørens ansættelse:
”Jeg er begejstret for, at vi i Søren har fået en fuldgod erstatning på assistenttrænerposten. Jeg har nydt samarbejdet med Bjarne, og jeg er glad for, at Bjarne efter eget ønske kan træde ind i den sportslige og kommercielle ledelse på fuld kraft. Søren kommer med stor erfaring fra Liga- og 1. divisionsniveau, og jeg ved, at dette er et sportsligt godt match for AARHUS UNITED.”
Søren Baadsgaard, der til dagligt også fungerer som talentkonsulent i Talent Herning, tiltrådte torsdag d. 15. februar stillingen som assistenttræner i AARHUS UNITED, hvor han blev præsenteret for spillertruppen og varetog første træning i samarbejde med cheftræner, Ole Jensen. Søren har et flot håndbold-CV, som både tæller flere cheftrænerstillinger på seniorniveau og talentudviklingsstillinger.
AARHUS UNITEDs Direktør, Jacob Timmermann, udtaler:
”Vi byder Søren velkommen, og vi glæder os til samarbejdet, som allerede er i gang. Den organisatoriske rokade vi foretager nu, skal ses som en styrkelse af både det sportslige- og det kommercielle setup i AARHUS UNITED. Vi henter en erfaren træner ind til at bistå Cheftræner, Ole Jensen, i den resterende del af sæsonen, samtidig med at vi får frigivet Bjarne Jakobsens store drive, samt sportslige- og kommercielle kompetencer i forhold til realiseringen af vores målsætninger”.
#LetsGetUnited
For yderligere information:
Kommerciel- og Sportsdirektør, Bjarne Jakobsen, på tlf.: 2048 2701
Administrerende Direktør, Jacob Timmermann, på tlf.: 5191 1715