Pressemeddelelse, Aarhus den 19. januar 2023
Det er med stor glæde, vi præsenterer Royal Unibrew som ny samarbejdspartner i AARHUS UNITED. Et samarbejde, der i første omgang gælder 3½ år.
Aftalen med Royal Unibrew sikrer, at vi kan servere de kendte drikkevarer fra Danmarks næststørste bryggeri til gæster i vores lounge før kampe og til arrangementer i vores erhvervsnetværk, UNITED Netværket, og til AARHUS UNITEDs arrangementer i byen og Arenaen.
Økonomien i aftalen sikrer desuden, at vi kan forbedre forholdene for spillerne og gøre håndboldoplevelserne for vores fans endnu større med forskellige tiltag i samarbejde med Royal Unibrew.
Administrerende direktør i AARHUS UNITED, Mads Winther er meget tilfreds med samarbejdsaftalen med Royal Unibrew:
”Ceres og Royal Unibrew er jo synonym med sporten i Aarhus, og vi er glade og stolte over, at vi kan indgå en så lang sponsor- og partneraftale med Royal Unibrew, og dermed kan byde på de mange fine Royal Unibrew produkter ved kampe og events, hvor AARHUS UNITED er vært. Tak til Royal Unibrew for en god dialog i øjenhøjde og for at støtte op om den kvindelige ligahåndbold i Aarhus og AARHUS UNITED”, siger Mads Winther.
Freddy Larsen, der er sponsorchef hos Royal Unibrew, siger om aftalen:
“Vi glade for den aftale, som vi netop har indgået med AARHUS UNITED. Vi bliver en større del af et spændende kvinde setup, som har ambitioner om at være med i toppen af dansk kvindehåndbold. Vi er, og vil gerne med aftalen fastholde vores stærke position som byens stærke sportsbrand med Faxe Kondi og Ceres. Aftalen sikrer desuden, at vi har vores produkter i Arenaen mange år frem”, slutter Freddy Larsen.
Du kan læse mere om AARHUS UNITED Elitehåndbold på aarhus-united.dk og Royal Unibrew på royalunibrew.dk.
Spørgsmål til samarbejdet kan rettes til:
Mads Winther, administrerende direktør i AARHUS UNITED på 28809970 og
Freddy Larsen, sponsorchef i Royal Unibrew A/S på 29230314.