Klik her og køb billetter til kampen mod Ringkøbing Håndbold
Efter en kort landsholdspause er holdet samlet igen og klar til en vigtig kamp, hvor vi går efter sejren og ikke mindst de to vigtige point!
Med landsholdspause tænker de fleste sikkert på de to kvalifikationskampe, som Landstræner, Jesper Jensen og resten af det danske Kvindelandshold netop har spillet – og vundet – over Kosovo. For os i AARHUS UNITED tænker vi i lige så høj grad på vores anfører, Emma Mogensen (#7), der har repræsenteret Danmark ved EHF Beach Handball Champions Cup 2023 i Portugal.
Udover at være en skarp forsvarsspiller her i UNITED, er Emma dygtig i sandet; faktisk så dygtig, at hun og resten af holdet har sikret sig guldet. Om oplevelsen og den seneste uge i Portugal fortæller Emma:
“Jeg har haft en magisk uge med fantastiske mennesker, hvor alt både sportsligt og menneskeligt gik op i en højere enhed. Vi spillede en fantastisk turnering, og jeg er så motiveret for at tage min gode oplevelse med ind i onsdagens kamp mod Ringkøbing!”
Vi ønsker Mogensen og resten af holdet et kæmpestort tillykke med guldmedaljen!
Med samme gejst og fight som beach-kvinderne har haft, håber vi, at hele UNITED-holdet besidder i dag. For som sagt venter der en vigtig kamp, hvor to point er afgørende for at forblive på 4. pladsen i Kvindeligaen.
Selvom Ringkøbing Håndbold ligger i bunden af tabellen, er det et hold, som kæmper hårdt, scorer en del mål og spiller lige op med flere hold i midten af tabellen. Cheftræner, Ole Jensen, har sat lidt ord på, hvad der venter i onsdagens kamp:
“En periode uden kampe har været kærkommen for os, idet spillerne har haft mulighed for at følge op på forskellige småting. Vi glæder os super–meget til et besøg fra Ringkøbing Håndbold, og troen og håbet er stort til, at vi kan fortsætte den flotte start, vi har fået. Hele teamet er ærgerrige, og vi vil ud at finde endnu flere procenter i vores spil – så det forhåbentlig bliver en god kamp i Djurslands Bank Arena.”
I AARHUS UNITED er vi i hvert fald klar til at give den fuld gas, når vi træder ind på banen i jagten efter to point – og det håber vi også, at I er!
#LetsGetUnited